Røremaskine brød – bagt i gryde

Dette brød bygger på enkle principper – og er let at lave – fordi den er meget fleksibel og når du har rørt dejen nogle gange behøver du ingen vægt, for det er konsistensen af dejen som er vigtig.

Til et stort – eller to mindre brød.

8 dl vand

1 spsk. salt

1 ksp. honning

½ tsk. tørgær

1. kg mel – overvejende mel med god bageevne – tilsat f.eks groft durum mel, eller rugmel.

Vand, slat, honning og gær hældes i røreskålen. Derefter tilsættes mel af eget valg. Jeg blander mel af forskellig art, men med overvægt af hvid hvedemel med god bageevne. Der skal lige akkurat nok mel i til at dejen står buet lidt op af rørekrogen – men meget blød. Dejen røres indtil den er helt sammenhængende og blank i overfladen. Det tager ca. 10 minutters røring, på højeste hastighed, før den begynder at samles om krogen. Man skal være opmærksom på, at dejen slår ud mod siderne når den samles, så pas på røremaskinen ikke flader på gulvet! For at hindre det binder jeg ledningen op, så når dejen samles – og maskinen rykker sig ud af stikkontakten  – så er dejen færdig.

Hvis din gryde er lille – er der til to brød – og dejen skal deles i to portioner. Hvis du har en stor gryde, så bliver det blot et stort brød, og den kan hæve i røreskålen.

Tildæk skålen med plastik og lad den hæve minimum 4-6 timer. Hvis du ikke har tid til at bage brødet, kan det sættes i køleskabet og efterhæve til det er godt hævet. Dobbelt størrelse er passende.

Ovn og gryde skal have en temperatur på 250° før du er parat til at bage brødet. Det gælder om at beholde så meget luft i dejen som muligt. Hæld dejen forsigtigt ud på en bagespade dækket med durummel eller rugmel- og fold den et par gange så den har mel omkring sig. Hæld den forsigtigt over i den 250° varme gryden.

Med lille gryde skal de 2 brød – bages efter hinanden.

Sæt gryden i ovnen 1 time. Se til den efter 50 min – og bedøm hvor mørk du vil have den. Jo mørkere – jo mere sprød og lækker bliver skorpen.

 

Velkommen til VestVendt

VestVendt: Det er geografien – den måde folk er bosat på, og de måder de kommunikerer med andre på, der sætter rammerne for udvikling. Hvordan kan vi leve i en globaliseret verden og stadig “høre til”, der hvor vi bor?

VestVendt handler om at få nye ideer til at bo på landet. Tænke anderledes. Tænke helheder. Tænke billeder.

Vi starter i det små, og ruller lige så stille vestpå.

Kulturlandskab

Det vestjyske landskab er skabt af vand. Vandet helt inde fra højderyggen drages ud i åerne og der hvor vandet møder havet skabes de vestjyske fjorde. Storåen og Skjernåen starter næsten samme sted. Via Storåen fra Ikast over Herning og Holstebro drages vandet mod havet og her skabes Nissum Fjord. Via Skjernåen fra Tindet Krat drages vandet mod havet og skaber Ringkøbing Fjord. Andre vanddrag skaber andre fjorde og søer – alt sammen for at vandet søger mod havet.

Eng-landskabet omkring fjordene og vandløbene bar den tids produktion. Det folk levede af var opfedning af kvæg og fiskeri i vandløbene. Det var de egne der var bosat, og sandjorden og heden mellem vandløbene var den tids marginale jorde. I dag er det omvendt. Nu er det sand og hedejorden der skaber grobund for produktion.

Frederik Vermehren (1823-1910), En jysk fårehyrde på heden, Statens Museum for Kunst, www.smk.dk
Frederik Vermehren (1823-1910), En jysk fårehyrde på heden, Statens Museum for Kunst, www.smk.dk