Luangwa Vally 2013

Ligger i telt ved Luangwa bridge, med alle mulige dyr puslende udenfor. Ville have forsvoret at jeg nogensinde ville gøre det. Teltet står på en betonplatform der foran fungerer som terrasse og bagtil er gulv i et åbent badeværelse med vc, håndvask, og bruser.

Og medens jeg skrev kom elefanterne igenlige forbi vores telt uden at vi havde hørt noget. Impalaerne og barbun’s græsser uforstyrret videre. Carmite-beeater sidder på en gren. Og Mogens siger  “det er da fantastisk at være på safari ved bare at sidde i sit telt. Eneste problem er at komme på toilet uden at få solstik.” Toilettet fungerer også som udkigspost når vi skal fotografere.

Jeg har svært ved at skrive fra telefon. Måske går det med lidt øvelse.

Igen har det været fantastisk at være tilbage i Zambia. Minder vælter frem, og jeg tænker ind imellem om jeg husker rigtigt. Tror der var flere dyr dengang men det er nok årstiden. Vi var nu set rigtig meget og både løve og leopard her i morges.

Var på en utrolig god og positiv opgave Sverige og Finland støtter Zambian National Farmers Union med ca. 50% af deres budget. U ionen består af alle slags landmænd – både store og små. Den er veldrevet og der sker noget der hvor de er involveret. De er også underdelt i selvstændige enheder: Mælk,tobak, bommulf etc. Distrikt Associations er også selvstændige og 70000 small scale farmere er medlemmer af dem. 10 specielle large scale districts farmers associations er også med i unionen. En ”coorporate member association” er der også med en 10.. 12 rigtig store farme. Vi …Mogens og jeg …var ude at se en af dem en farm på 25km2 med op til 700 ansatte. Ejeren er en hvid farmer hvis far var minearbejder i kobberbæltet. Han og hans hollandske kone går ikke op i andet end at arbejde og sætte gang i arbejde. De startede i 1980erne.

Mogens kom herned da jeg var færdig med rapporten. Først var vi et par dage i Lusaka. Besøgte YWCA og mit gamle hus. Det er kørt noget ned. De er lidt fastkørte i de programmer de har.., det samme kan man sige om Dizantiseni (hvor en række danske frivillige arbejdede igennem en årrække) som vi også besøgte.

Vi kørte med Omega og Sonile (niece til Omega) til Livingstone. Croma og Monze vokser helt vildt. Lige som i Lusaka bygges der masser af nye store huse. Masser af biler og masser af boder la gs vejene. På mange måder miner det mig om da jeg først var i

Indien. Det samme er sket i Mfuwe som nærmest var ikke eksisterende som by i 1980. Her er det turismen som giver afkast.

Eneste sted vi har besøgt hvor alt er som i gamle dage er Chipembe. Et sted langt ude på landet (forbi en lang række af de største farme deriblandt ovenstående) med en Girls Secondary School, en farmers college, en klinik. Her er Omega vendt tilbage efter 20 år i  Canada ( hvor vi besøgte hende Toronto 2009?) Som hun siger..”come on guyes… after 30 years!!” Og hun er i gang med at fyre op under folk. Skolen (Primary) har ingen bøger ikke engang lærerne har bøger. Secondary School har få computere og ingen udstyr. Osv. Omega har startet besøgsrejser sammen med den Canadiske Kirke og opfordrer også os til at arrangere rejser.

Det med økorejser var noget vi allerede talte om allerede i 1985 da vi kørte til Botswana og fløj videre ud i Okawangu Deltaet sammen.

Om vi kommer til at lave rejser kommer meget an på Mogens, men ideen er født, og muligheden er der.

Nu er tiden kommet til vi skal på safari eftermiddagstur. Jeg sender et billede med taget medens jeg skrev.

De kærligste hilsner fra et varmt sted i Luamgwa Vally

Kristine og Mogens